Informationsmøder om nye aktionsgrupper

De fem møder
Dato | Region | Sted | Tilmeldings- |
---|---|---|---|
9. april, | Sjælland | Sorø Comvell, | 6. april |
24. april, | Syddanmark | Helle Hallen, | 15. april |
28. april, | Midtjylland | Udviklingsparken Nupark, | 22. april |
29. april, | Nordjylland | Hotel Søparken Åbybro, | 24. april |
30. april | Bornholm | Sted kommer snart | 25. april |
Lokalstyret udvikling er en del af EU’s landdistriktsprogram for 2014-2020, hvilket giver borgere, foreninger og erhverv mulighed for at få indflydelse på udviklingen i deres lokalområde. Det sker gennem særlige foreninger – de lokale aktionsgrupper – som med penge fra landdistriktsprogrammet, kan indstille lokale projekter til tilskud.
Kom og hør Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters bud på, hvordan lokaldrevet udvikling kan bidrage til at fastholde og etablere nye arbejdspladser og forbedre levevilkårene. På informationsmødet vil afdelingschef Christian Lützen præsentere mulighederne for de lokale aktionsgrupper.
Mødet sigter mod en bred målgruppe som bl.a. omfatter borgere, foreninger og andre lokale aktører - private som offentlige – der ønsker at få en introduktion til arbejdet i de lokale aktionsgrupper.
Er du er nysgerrig for at blive introduceret til aktionsgruppernes arbejde og høre om mulighederne, så tilmeld dig et af møderne.